Ayla, vores første avlstæve, og årsagen til at vores kennel så dagens lys. Købet af Ayla har en lidt sjov historie, som vi her vil prøve at gøre kort. Vi har haft en del hunde i vort liv, er vokset op med schæferhunde osv. Vi havde fra Kennel Glosemosen, som er rigtigt gode venner af familien, en tæve som vi fik aflivet pga. alder. Hun, Meroula, havde bare været en rigtig dejlig familiehund som havde haft et godt hundeliv her hos os. Der blev noget stille i huset uden en hund, men da vi også var i gang med at bygge om, syntes vi ikke vi havde det overskud der skulle til at anskaffe en ny hund på dette tidspunkt. Vi havde dog været ude hos Kennel Glosemosen, ( Ernst og Birgit ) og set Ayla og var faldet for hende, men ville vente til vi var færdige med at bygge om. Da vi var færdige med vores ombygning, ville vi have hund, men nu ville Ernst sgu ikke rigtigt af med hende. Vi ringede efterfølgende flere gange til Ernst om vi måtte købe hende, men fik nej. Så en dag, desværre en af de dårlige for Ernst, da han var syg, fik vi beskeden af vi kunne bare komme og hente hende. Og det gjorde vi.  I 2004 fik Ayla sin prøve og avlskåring og var dermed klar til at indgå i Schæferhundeavlen. Første kuld hvalpe var med Hassenkams Nilas som far. Blandt disse hvalpe var Asko som året efter blev årsvinder på Has og Aggi som blev sg 3. Andet kuld hvalpe var med Bob von der Grafenburg som far, som senere blev Avlsklassehund i Sverige. Tredje og desværre også sidste kuld hvalpe Ayla fik var med Bazi von der Urbecke som far, Bazi var årsvinder i brugshundeklassen bl.a. i USA og Luxemburg . Fra dette kuld har vi beholdt Chika, som skal indgå i avlen. Ayla var for os mere end den komplette hund. Vi udstillede Ayla meget, og med mange forskellige resultater, sjovt nok. Hun viste os sit værd som avlstæve, hvilket gør / gjorde tabet af hende endnu værre.

Vi vil altid mindes Ayla, med stor respekt for den hund hun var, de oplevelser vi fik sammen med hende, og hendes altid herlige væsen.